Fra 1. juli i år har det været muligt for politiet at udstede opholdsforbud til personer, som skaber utryghed i et givent område. Netop den mulighed har lokalpolitiet i Køge benyttet sig af, da fire personer har fået forbud mod at opholde i boligområdet Ellemarken. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse. - Det er især de personer, der færdes bevæbnet med knive og slagvåben, og som opholder sig i Ellemarken for at sælge narko, som vi går efter med det nye forbud, udtaler politikommissær Brian Bakman TolstrupEt brud på forbuddet giver i første omgang en bødestraf. Flere brud kan føre til en fængselsstraf.