Det var den barske virkelighed i Haderslev for to thailandske kvinder. Nu er en 51-årig kvinde torsdag af Retten i Sønderborg kendt skyldig i menneskehandel og samtidig udvist af Danmark. Kvinden er thailandsk statsborger, og helt konkret er hun dømt for at have rekrutteret to thailandske kvinder og have transporteret dem til Danmark med ulovlig tvang og trusler for at kunne udnytte dem til prostitution i Danmark. En af de thailandske kvinder blev lokket med til Danmark med lovning om, at hun skulle arbejde som thaimassør. Det er en alvorlig sag, hvor man har behandlet de to kvinder som en handelsvare.