← Back to articles

Ris i stedet for kakaobønner: Producenter fermenterer sig ud af kakaokrise

Source: DR Indland
Published: 2025-11-03T09:20:00+00:00
Score: 0.00


Summary

- Vores fødevarer bliver ændret hele tiden, og det kan være af gode grunde. For nogle handler det om at holde prisen nede, men det kan også handle om fødevareforsyningsmangel, sundheds- eller klimahensyn. Det skete efter en henvendelse fra en borger, der undrede sig over, at der var sødestoffer i en almindelig sukker-sodavand. Sådan har det ikke altid været, og det er sådanne ændringer, som forbrugerrådet Tænk efterlyser tydelig åbenhed omkring. Hvorfor er det vigtigt at vide, at der er sødemidler i en Pepsi Cola?


Suggested Score Words


Full Content

Herhjemme er der også fokus på at lave alternativer til chokolade. For eksempel har virksomheden Endless Food Co arbejdet med at bruge et biprodukt fra ølbrygning, som mediet Fødevarefokus har beskrevet. ’Vores fødevarer ændrer sig hele tiden’ Udviklingen handler også om stigende omkostninger, der allerede har fået store producenter til at ændre i deres opskrifter og søgt billigere måder at holde produkter på butikshylderne. McVitie's Penguin and Club-barer kan sammen med Nestlés KitKat White og McVitie's White Digestives ikke længere markedsføres som chokolade, fordi de ikke indeholder nok kakao, skriver The Guardian. Og herhjemme følger forbrugerrådet Tænk udviklingen tæt. - Vi kommer til at skulle lære nye produkter at kende, i takt med at klimaet ændrer sig, og det er ikke nødvendigvis kun en dårlig ting. Der kan også være spændende nye ingredienser imellem, siger Maja Effersøe Khan, der er politisk rådgiver i forbrugerrådet Tænk med fokus på fødevarer og bæredygtigt forbrug. Her er man opmærksom på, om producenterne er gode nok til at fortælle forbrugeren, når de ændrer i opskrifterne. - Vores fødevarer bliver ændret hele tiden, og det kan være af gode grunde. For nogle handler det om at holde prisen nede, men det kan også handle om fødevareforsyningsmangel, sundheds- eller klimahensyn. Der kan ske meget med vores fødevarer. - Vi råber op om, at når den udvikling sker, så tag forbrugeren med og lad os få noget transparens omkring, når fødevarerne ændrer sig, siger Maja Effersøe Khan. Sukker-sodavand med sødestoffer Tænk mente ikke, at der blev spillet med åbne nok kort, da de sidste år undersøgte flere sodavandsproducenter. Det skete efter en henvendelse fra en borger, der undrede sig over, at der var sødestoffer i en almindelig sukker-sodavand. - Da vi dykkede ned i det, kunne vi se, at det var en trend, at flere producenter havde en ambition om at reducere i sukkerindholdet mod at tilføre sødestoffer i de traditionelt sukkersødede sodavand, siger Maja Effersøe Khan. - Det er en god ting at reducere sukkerindholdet, men sødestoffer er noget, mange forbrugere har en holdning til, og det er ærgerligt at komme hjem og se sin sodavand ikke er, hvad man troede, den var, siger hun. Forbrugerrådet fandt frem til, at Pepsi Cola, Fanta Orange, Mountain Dew og Mirinda Orange ud over sukker indeholdt kunstige sødestoffer. Sådan har det ikke altid været, og det er sådanne ændringer, som forbrugerrådet Tænk efterlyser tydelig åbenhed omkring. Hvorfor er det vigtigt at vide, at der er sødemidler i en Pepsi Cola?

Processing.