Source: Ekstra Bladet
Published: 2025-11-03T08:50:26+00:00
Score: 0.00
En epoke for dansk møbeldesign er slut, for Paustians webshop meldes nu konkursI årtier har Paustian været toneangivende på markedet for internationalt design og dansk møbeltradition. Men nu er det slut. Først lukkede de fysiske butikker, og nu er Paustians webshop også gået konkurs. 'Paustian har været en institution inden for dansk design, og mange forbinder navnet med kvalitet og eksklusivitet. Og for få måneder siden var det Paustians møbelhus i København, der anmodede om konkurs.
En epoke for dansk møbeldesign er slut, for Paustians webshop meldes nu konkurs I årtier har Paustian været toneangivende på markedet for internationalt design og dansk møbeltradition. Men nu er det slut. Først lukkede de fysiske butikker, og nu er Paustians webshop også gået konkurs. Det skriver Auktionshuset dab. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, for hvis du ønsker at gøre en god handel i Paustian, så er det et godt tidspunkt nu. 'Paustian har været en institution inden for dansk design, og mange forbinder navnet med kvalitet og eksklusivitet. Når både showroom-klassikere og helt nye varer fra webshoppen nu sælges på auktion, er det en god mulighed for både private og erhverv at gøre en god handel,' lyder det fra Jens Poulstrup Nielsen fra Auktionshuset dab. Både møbler fra butikkerne samt Paustians omfattende varelager vil blive sat til salg online på Auktionshuset dab. Paustian har i en længere periode haft økonomiske problemer. Tilbage i 2023 lukkede designhusets butik i Aarhus. Og for få måneder siden var det Paustians møbelhus i København, der anmodede om konkurs. Konkursen blev begrundet med, at markedet for designmøbler har været nedadgående, mens huslejen i Paustians butik på Strøget i København var for høj i forhold til markedsvilkår.