← Back to articles

Mathias Christiansen bryder sammen under TV 2-interview

Source: Ekstra Bladet
Published: 2025-11-03T09:25:45+00:00
Score: 0.00


Summary

Det danske par Mathias Christiansen og Alexandra Bøje vandt søndag i Tyskland. Den danske badmintonspiller Mathias Christiansen har været igennem en voldsom svær tid efter et år, hvor han har været udelukket fra badminton, da han flere gange ikke indberettede, hvor han opholdt sig i forhold til dopingtests. - Vi er megastolte over det her halve år, vi har haft, siden vi kom tilbage. Det har været en vild rejse. Mathias Christiansen og Alexandra Bøje satte al modstand til vægs i Tyskland.


Suggested Score Words


Full Content

Det danske par Mathias Christiansen og Alexandra Bøje vandt søndag i Tyskland. Efterfølgende havde førstnævnte svært ved at sætte ord på triumfen Han får det indledende spørgsmål, men bukker forover og knækker sammen. Den danske badmintonspiller Mathias Christiansen har været igennem en voldsom svær tid efter et år, hvor han har været udelukket fra badminton, da han flere gange ikke indberettede, hvor han opholdt sig i forhold til dopingtests. Søndag aften står han foran kameraet hos TV 2 sammen med sin makker og kæreste, Alexandra Bøje, efter finaletriumfen ved den tyske Super 500-turnering. Han når at sige, at sejren betyder 'vanvittigt meget', inden Bøje må tage over. - Vi er megastolte over det her halve år, vi har haft, siden vi kom tilbage. Det har været en vild rejse. Det er sindssygt vildt at tænke på. Jeg synes godt, vi kan være sindssygt stolte af os selv, siger hun til TV 2. Mathias Christiansen og Alexandra Bøje satte al modstand til vægs i Tyskland. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Mixed doublen vandt finalen med 23-21, 21-15 over franske Thom Giquel og Delphine Delrue. Siden comebacket har den danske duo spillet 31 kampe og vundet hele 26 af dem. På de 26 kampe er det blevet til tre titler. I parrets fælles comebackturnering i slutningen af juli og begyndelsen af august, der blev spillet i Kina, strøg de helt til tops. I september blev det til endnu en triumf - denne gang i Indonesien. Ekstra Bladet forsøger at få et interview med Mathias Christiansen.

Processing.